Livsplanen

Ikke kategoriseret

På Glatbane.

livsplanen

Jeg har for kort tid siden taget kørekort til kategori C, altså lastbil. Det var alt andet end som forventet. Kurset var et seks ugers forløb, hvor vi var i skole 8 timer om dagen. Det er slet ikke som kørekort til kategori B – personbil, hvor man bare deltager i kurser om aftenen nogle relativt få gange. En anden ting som forbløffede mig, var at da jeg skulle tage kørekort til almindelig bil, startede man på køreteknisk anlæg, før man blev sluppet ud i den rigtige trafik på vejene. Det var det stik modsatte da vi skulle køre lastbil. Den allerførste gang jeg sætter mig bag rattet i en kæmpe Mercedes lastbil, bliver jeg sendt direkte ud på vejene. Jeg spurgte om vi ikke skulle træne først. Svaret var klart. Nej, vi havde jo kørekort og kendte færdselsreglerne på forhånd. Jo, men må jeg pointere at det på ingen måder er det samme. Lastbilen fyldte hele kørebanen fra side til side, så der var ikke plads til nervøse trækninger. En lastbil er meget langsommere i optræk end en personbil, hvorfor man skal være særdeles klar når man svinger ud på en vej. Selve måden at svinge ud på er også ganske speciel, da den er så lang. Der ud over er lastbilens otte gear bestemt ikke sat op, som en lille bils fem gear.

I fedtet føre.

Mærkværdigvis kom vi først på køreteknisk anlæg sidst i forløbet. Det var vildt og meget sjovt. Der var masser af udfordringer inden for slalom og bremse teknikker. Min personlige favorit disciplin var glatbanen. Den var yderst glat. Vi skøjtede rundt som var det i glidecreme. Der var ligeud bremse og undvige manøvrer. Der var udskridning i sving, men den bedste var udskridning i sving ned ad bakke. Efter nogle forsøg, fik jeg endelig presset den helt ud og snurrede hele vejen rundt og derefter rettet op igen. Det var en super vild og intens oplevelse at blæse rundt med et køretøj af en så voldsom kaliber. En oplevelse som jeg sent vil glemme. Jeg håber at komme til at prøve det igen en dag, medmindre det er fordi jeg skal generhverve kørekortet.

På Glatbane.

Tags:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top