Jeg befinder mig lige nu i en ret ubehagelig situation: Jeg har fået noget så ondt i ryggen, at det halve kunne være mere end nok. Det er ikke lige noget, som jeg er vant til. Først prøvede jeg at slå det hele og sige, at det sikkert bare skulle arbejdes væk. Det blev det så ikke. Det hjalp heller ikke at lægge mig i sengen og lave ingenting. Det blev det faktisk bare værre af. Da der ikke var nogen bedring valgte jeg så at gå til en ekspert – en fysioterapeut. Det er da utroligt, hvad sådan en kan. Jeg har været der to gange. Begge gange har er jeg blevet stukket med nåle og har fået øvelser. Det betyder, at smerterne er på retur. Jeg glæder mig i den grad til at det hele er væk, for så sjovt er det heller ikke at have hold i lænden. Det sætter visse begrænsninger på de ting, som jeg gerne vil gøre. Det betød blandt andet, at jeg holdt mig fra at bade, da familien og jeg var i Sommerland Sjælland.
Godt værktøj, nåle og øvelser
Ud over at blive stukket med nåle og få massage, har jeg også valgt at kyle mine gamle kontorstole ud. De har set bedre dage og har ikke meget ergonomi eller komfort over sig. Og så har jeg ellers købt nogle nye kontor stole hos lomax. De havde et relevant sortiment af stole til kontoret – til priser, som var til at have med at gøre. Så takket være min lille tur på lomax.dk har jeg gjort det bedre for mig selv, når jeg sidder ned. Og det gør jeg en del timer i løbet af en dag.
Mine ture til Fitness World har også haft visse modifikationer. Der er øvelser, som jeg – efter fysioterapeutens anbefaling – har holdt mig fra. Jeg havde tænkt mig at starte med noget boksetræning, men det skulle jeg lige vente med, for det giver typisk den slags vrid i ryggen, som den ikke er glad for. Jeg satser på, at jeg kan starte lidt senere på sæsonen, når jeg er helt klar
Tags: kontorstol massage smerter