Gad vide hvorfor det altid er mig der skal have de hårde fysiske og manuelle opgaver i huset. Måske det er fordi jeg er manden? Det er jo de meget traditionelle og klassiske kønsroller der siger at manden tager sig af de hårde opgaver og så kan kvinden klare resten af tingene indendørs. For eksempel her i forgårs hvor vi lige skulle rydde vores bryggers for at gøre klar til at sætte det i stand. Det har været sådan at vi indtil nu har brugt det til at opbevare alt lige fra maling til værktøj og tusinde andre ting som er blevet brugt mens vi har ordnet resten af huset. Efterhånden er vi kommet frem til at der er to rum som ikke er ordnet, det er bryggers og badeværelse. Badeværelset er jo en større omgang og bestemt i den dyre ende hvorimod bryggerset er noget som vi hurtigt kan klare år først vi kommer i gang. Lige pludselig bestemte min kæreste sig for at nu skulle bryggerset ryddes, så vi kunne begynde at gøre klar til at sætte et helt nyt bryggers op.
Den store udfordring var så bare lige at finde ud af hvor alle disse ting nu skulle flyttes hen. Jeg har hele tiden haft planlagt at værktøjet skulle ud i vores gamle skur, når det altså lige var blevet ordnet. Her skulle der nemlig også sorteres en masse ting først og det måtte jeg jo så øjeblikkeligt gå i gang med. Samtidig skulle jeg bare lige sætte nogle nye hylder op for at have plads til alt det Bosch værktøj der nu skulle ud i skuret, jeg var nærmest bundfrossen da jeg kom ind igen.
Find arbejde
Udover at jeg skulle knokle udendørs så skulle den obligatoriske jobsøgning også lige overstås. Der går hurtigt nogle timer med at gennemse alle de jobopslag der er kommet på Ofir.dk og vurdere hvilke af alle de stillinger der kunne være relevante for mig. Jeg vil jo også gerne kunne skrive en god ansøgning og det tager altså også noget tid. Ansøgningerne skal jo helst gerne forklare hvorfor det skal være mig og præcis hvorfor jeg synes at dette firma er helt fantastisk.
Tags: Bosch vaerktoej find arbejde jobopslag jobsoegning stillinger vaerktoejet